Gratiskoncert fredag aften på Torvet

Image
Maja og de sarte sjæle kan opleves fredag d. 8. september 19 på Torvet.

Fredag d. 8. september kl. 19 byder Bio Huset på en gratis koncert på Torvet med Maja og de sarte sjæle.

Maja og De Sarte Sjæle er umiddelbar pop og 80'er-poesi om forlist kærlighed med Maja Rudolphs smukke stemme som omdrejningspunkt.

Bandet albumdebuterede i 2016. Herfra blev sangen Uden Dig flittigt spillet i radioen.

Siden har de bl.a. deltaget i Dansk Melodi Grand Prix (2020) og i oktober 2022 udkom deres seneste album Wroom Wroom, der følger op på historien fra debutalbummet og på bedste pop-maner imponerede med velproducerede, velskrevne ørehængere.

»Mens debutalbummet var et rendyrket breakup-album, er hovedpersonen på 'Wroom-Wroom' kommet videre. Hun falder og fjoller rundt i livet, mens hun lærer at tage det sure med det søde. Ingen er perfekt, ingen er fuldkommen, ingen er fejlfri,« fortæller bandets sangskriver Timo Andersen.

Mere på hjerte

Maja og De Sarte Sjæle har mere på hjerte end så mange andre popnavne i dag. Timo Andersen er den introverte sangskriver, der sætter ord på de sange, Maja Rudolph lægger stemme til.

Flere af bandets sange har fået massiv airplay på alt fra P4 til P6 og P5. Maja Og De Sarte Sjæle har bl.a. spillet på Jelling Musikfestival og været med Annika Aakjær på tour.

Der er gratis adgang il koncerten, som i tilfælde af dårligt vejr flyttes ind i biografsalen.

Det bliver dog næppe nødvendigt at dømme efter vejrudsigten som aktuelt melder om sommervejr og 19°C i aftentimerne.

Læs Galten Folkeblad 6. september 2023

 

Del på
Berger Optik

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block