Grønt lys for nyt byggeri ved Torvet

Image
Det tidligere Super Spar samt bygningen der husede Viggo Ravns Elforretning samt Gi'Gaven er i øjeblikket under nedrivning. Byrådet vedtog forleden lokalplanen, der skal bane vejen for opførelse af etagebyggeri med cirka 34 lejligheder.

Byrådet har vedtaget lokalplan for grunden der tidligere husede Spar og el-forretning.

 

Med byrådets vedtagelse i onsdags gives der mulighed for at opføre etageboligbebyggelse med tilhørende sekundær bebyggelse på det ca. 3.595 m² store areal umiddelbart syd for Torvet i Galten bymidte.

Etagebebyggelsen ønskes etableret i fire etager og indrettes med ca. 34 lejligheder. Dele af etagebebyggelsens stueplan skal anvendes til publikumsorienterede erhverv som eksempelvis restaurant, café og butiksformål, der placeres i den nordlige del af området i tilknytning til eksisterende offentlige funktioner og butikker ved Torvet.

Den nye etagebebyggelse påtænkes etableret som randbebyggelse langs Torvet  samt langs busholdepladsen på Elværksvej. Mod vest, ud mod Torvet, mellem etagebebyggelsen og Bio Huset, etableres i henhold til lokalplanen en mindre offentligt tilgængelig plads med mulighed for udeservering.

To høringssvar

Der er indkommet to høringssvar. Heraf fremgår dels, at der ønskes fokus på den krævede handicapparkeringsplads' størrelse, og dels at naboen mod Søndergade er bekymret for indbliks- og støjgener i forbindelse med projektet.

Høringssvarene har givet anledning til krav om, at som minimum to P-pladser etableres som handicap P-pladser af en specifik størrelse.

Læs Galten Folkeblad 7. oktober 2020

Del på
Jutlander Bank

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block