Hårby Friplejehjem er klar til beboerne

Image
Den 17. november bliver Klaus Møller den første borger til at flytte ind på Hårby Friplejehjem. Sammen med borgmester Frands Fischer klippede han det røde silkebånd og indviede Hårby Friplejehjem. Klaus Møller er født i Vestjylland, men voksede op i New Zealand. Han har senest boet på Dagmargården i Skanderborg, men glæder sig nu til at flytte til Hårby.

Over 200 mennesker var lørdag formiddag mødt frem for at være med ved indvielsen af det nybyggede Hårby Friplejehjem.

Det lyse og meget indbydende byggeri blev omgående genstand for anerkendelse fra gæsternes side.

Inden det obligatoriske indvielsesklip var der taler fra bl.a. borgmester Frands Fischer,  den lokale præst Lise Palstrøm, plejehjemmets forstander Jeanette Routhe og bestyrelsesformand Søren Erik Pedersen.

Alle hyldede rammerne, der bliver bolig for 30 borgere i det første friplejehjem i Skanderborg Kommune.

»Kære Søren og resten af bestyrelsen: I har al mulig grund til at være stolte i dag. Tak fordi I har holdt fast og fået andre med,« lød det fra borgmesteren efter at han havde konstateret, at realiseringen af et projekt som Hårby Friplejehjem helt fra grunden er en opgave der kræver både tid og tålmodighed.

»Og tak til alle jer i lokalområdet, der har bakket op. Også de lokale investorer, som har været med til at gøre byggeriet mulig. Sammen har I givet vores borgere endnu en mulighed for et godt ældreliv (...) Jeg glæder mig til at se jeres tanker og visioner blive til hverdag her i huset. Fra kommunens side ser jeg frem til et godt samarbejde og en fortsat løbende dialog,« lød det videre fra borgmesteren.

Peter A.G.-reference

Sognepræst Lise Palstrøm lagde i sin tale ikke skjul på, at hun har set frem til åbningsdagen.

»Vi har nærmest glædet os som et lille barn til at denne dag skulle oprinde; dagen hvor vi får vores eget friplejehjem herude i De Syv Dale i Veng og Mesing sogne. Kan I huske Peter A.G.s sang 'Når jeg bliver gammel' med at ville sidde på en bænk og kigge ud over havet. Han sang sådan, fordi han kommer fra Vestjylland, men det kunne lige så godt være at kigge ud over markerne eller ud over Hårby; eller det sted hvor mange af hjemmets kommende beboere selv har boet. Det er fuldstændig fantastisk,« fastslog Lise Palstrøm.

Som en gave medbragte hun et af 22 bind i et leksikon, som får plads i en reol i fællesrummet til brug for beboerne. Præsten refererede, hvad leksikonet berettede om begrebet "hjem", hvilket fremkaldt både latter og eftertænksomhed blandt tilhørerne.

»Et svimlende antal frivillige timer«

Næste taler var friplejehjemmets forstander Jeanette Routhe.

»Det er med enorm ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 1. november 2026

 

Del på
John Frandsen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block