Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis
Formanden for Harlev-Framlev Grundejerforening, Niels-Ove Karlsen havde selvfølgelig iklædt sig gummistøvlerne for at være med ved tilplantningen af arealet langs Stillingvej i Harlevs sydlige udkant.

Harlevs grønne frugtlund er for hele byen

I onsdags fik Harlev en offentligt tilgængelig frugtlund.

Initiativtagere til nyskabelsen på et kommunalt ejet areal mellem Stillingvej og Gl. Stillingvej ud for Parcelvej og Damkærvej i det sydlige Harlev, er Harlev Framlev Grundejerforening. Århus Kommune var straks med på ideen.

»I Harlev Framlev Grundejerforening har vi drøftet, om det var en idé at bruge nogle penge til at forskønne byen,« forklarer grundejerforeningens formand Niels-Ove Karlsen om baggrunden.

Et udvalg blev nedsat og der blev afholdt møder med kommunen.

»De synes også, at det var en god idé. De ville donere træer og buske til os, på den betingelse, at vi står for driften. Derfor skal vi fremover holde jorden fri for ukrudt omkring træerne, så de kan vokse op. Der er også noget græs som skal slås ind imellem. Det ender nok med at vi betaler kommunen for at gøre det,« siger Niels-Ove Karlsen.

Den nu tilplantede Harlev frugtlund vil være offentligt tilgængelig og til gavn for hele byen.

»Borgerne vil frit kunne gå ned for at plukke æbler, pærer, blommer og hvad der nu ellers bliver, ligesom børnehaver, vuggetuer og skolen må færdes hernede,« betoner grundejerforeningens formand.

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 5. december 2017