Herskind festede og skålede grundigt

Image
Herskind festede og skålede grundigt
Det dramatiske højdepunkt ved Herskind Sommerfest var heldigvis iscenesat. Det handlede om Kabaretsjakkets afskedsforestilling, der lørdag aften skabte trængsel i teltet.
Baren var i flere omgang ved at løbe tør, da Herskind Sommerfest faldt sammen med årets varmeste weekend.
Vejret var i den grad med Herskind Sommerfest, som ramte årets varmeste og mest solrige weekend. Det betød markant øget efterspørgsel hvad angår drikkevarer.
Hele tre gange måtte man i Dagli'Brugsen for at hente supplerende forsyninger for at imødekomme efterspørgslen. Det gode salg påvirker glædeligt nok også omsætningen, der skønnes at komme til at ligge  på den gode side af 150.000 kroner, hvilket er noget over det sædvanlige.
Uden at have et endeligt overblik over alle udgifter, forventer arrangørerne at lande på et overskud mellem 10.000 og 15.000 kroner.
Lørdag var festpladsen særdeles velbesøgt af publikum til både de sportslige udfoldelser - og om aftenen var teltet besat til sidste plads, ansporet af det lokale »Kabaretsjakkets« afskedsshow med highlights fra de forgangne 30 års muntre optrædener.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block