
I fredags var det blevet tid for den officielle indvielse af det allerede ibrugtagne Børnehuset Horsegaarden i Galten – et stort og moderne børnehus med plads til 165 børn.
Huset, der blev taget i brug i foråret, i aktuelt den daglige ramme for 120 børn. Byggeriet er opført med flere referencer til den gamle slægtsgård, der gennem århundreder lå på grunden.
I det solrige sommervejr til indvielsen hæftede borgmester Frands Fischer sig ved, at vejret var langt mere indbydende end da han i selskab med nogle af børnene for halvanden år siden – den 22. januar 2024 – foretog det første spadestik til byggeriet.
»Dengang var det koldt og regnvejr. I dag er der sol og blå himmel. Dengang var der stille her. I dag er der liv og glade dage. Dengang var der en bar mark. Nu er der et fantastisk børnehus,« sagde Frands Fischer og tilføjede:
»Børnehuset Horsegaard er noget helt særligt. Her er fortid og fremtid. Fortid, fordi stedet her har en lang og stærk historie. Fremtid, fordi det er et børnehus, der peger fremad. Der er rigtigt mange børn her i Galten, og der kommer hele tiden flere til. Derfor er det godt at vi nu har en rigtig stor og god daginstitution her,« sagde borgmesteren videre.
Nostalgisk udvalgsformand
Formanden for Skanderborg Kommunes Børne- og Ungdomsudvalg Trine Frengler var i det lyriske og nostalgiske hjørne da hun berettede om sin barndom i Galten, hvor hun samlede masser af kastanjer ved Horsegaard.
»Jeg en gård mig bygge vil, der skal være have til. Kender I den sang? Den passer godt til i dag,« indledte Trine Frangler henvendt til børnene og fortsatte i samme spor.
»Ved I, at der engang var en stor gård lige her, hvor vi står? Den hed Horsegaard, og den var en af de allerførste ...
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 25. juni 2025
