Image
Pædagogmedhjælper Marianne Poulsen forlader i fem uger hverdagen i Børnehuset Viften til fordel for fattige børn i Cape Town. Opholdet som frivillig i Sydafrika flugter fint med børnehusets indsamlingstema her i januar.
Børnene har hver haft mulighed for at medbringe en ting til en særlig kuffert som Marianne medbringer til Sydafrika. »Det kan være blyanter, malebøger, små legetøjsbiler og fodbolde uden luft,« fortæller Marianne Poulsen.

Marianne Poulsen og sønnen Martin fra Låsby rejser i næste uge til Sydafrika for som frivillige at undervise fattige børn.
Samtidig med at der her i januar er Danmarks Indsamling, kulminerende med et stort show på DR1 lørdag den 31. januar, tager Marianne Poulsen, pædagogmedhjælper i Børnehuset Viften i Låsby, sammen med sin 15-årige søn Martin, af sted til Sydafrika, hvor de i fire uger skal virke som frivillige.
De skal bo og arbejde i de fattigste kvarterer i Cape Town, hvor deres opgave bliver at passe og undervise børnehavebørn, men de vil også opleve at komme tæt på livet i familierne, opleve hvad fattigdom kan betyde for børn og hvordan levevilkårene er der.
»Jeg forventer at lære en masse, også i forhold til mit arbejde i børnehaven, gennem at se forskellen på børn, der intet har, og børn, der har alt,« siger Marianne Poulsen.
Hun har i sagens natur ikke den store indsigt i hvad der venter hende og sønnen Martin Boye Poulsen, der til daglig går i 9. klasse på Låsby skole, men hun har gjort sig nogle forestillinger.
»Jeg ved, at det er meget fattige mennesker, men jeg har en idé om, at de er rigtigt glade, og at der ikke skal så meget til for at glæde dem,« siger Marianne og tilføjer:
»Vi skal passe børn som er mellem seks måneder og seks år. Primært skal vi undervise i engelsk og matematik. Projektets ledere vil gerne dygtiggøre børnene og ruste dem til at komme væk fra slummen og bryde den sociale arv.«
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 20. januar 2015
Del på