Høstmarked i Hertha

Image
Et glimt fra et tidligere høstmarked hos Hertha.

Hertha Levefælles-skab i Herskind inviterer lørdag d. 5. september til en festdag for hele familien.

Lørdag den 5. september fra kl. 11-16 slår Hertha igen portene op for det traditionsrige og hjertevarme høstmarked i Hertha Levefællesskab. 

Det danner rammen om en festlig dag, hvor lokale borgere, gæster, børn og voksne mødes til hygge, sjov og sanselige oplevelser. 

»Vi inviterer til kulturelle smagsoplevelser og fejrer mangfoldigheden. Nyd fantastisk mad lavet på tværs af kulturer og traditioner,« lyder det fra arrangørerne.

Høstmarkedet byder også på:

Gøgl og levende musik: Pladsen fyldes med magisk gøgl, teater og herlige toner, der indbyder til dans og smil.

Leg for alle: Masser af sjove og traditionelle aktiviteter for både store og små.

Mød gårdens dyr: Kom tæt på naturen, besøg stalden og klap en sød ged.

Lokale boder: Køb unikt kunsthåndværk, smag på honningen, grøntsagerne og andre lækre specialiteter.

»Høstmarkedet i Hertha er en fejring af fællesskabet, høsten og det gode naboskab. Tag familie, venner og naboer med til en uforglemmelig dag i Herskind,« lyder opfordringen fra Hertha Levefællesskab. 

Læs Galten Folkeblad 2. september 2026

Del på
PF Biler

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block