En villahave på Møllen i Skovby Nygård-kvarteret var i sidste uge omdrejningspunkt for et noget usædvanligt byggeprojekt: en ægte iglo.
For "bygherrerne" på 6 og 10 år, bistået af aktive forældre, bød vinterferien på mere end kolde morgener og varm kakao.
Over fire dage rejste der sig en imponerende iglo efter grønlandsk forbillede, takket være en stor arbejdsindsats af 10-årige Konrad og 5-årige Edvard.
»Projektet tog form lidt efter lidt. Ikke hele dage ad gangen, for der skulle også varmes fingre og holdes pauser, men nok til at sneblokkene langsomt blev stablet og forvandlet til en solid kuppel,« fortæller Konrad og Edvards far og mor, Brian og Signe.
Ideelt byggevejr
Vejret viste sig fra sin bedste side til byggeprocessen med sol og frostgrader de fleste dage. Det betyder, at igloen stadig står flot og fast.
Allerede den første aften, igloen stod færdig, blev den taget i brug. Konrad og Edvard rykkede ind i deres nye vinterhule sammen med nabopigerne Ida og Freya.
Der blev serveret pizza i igloen, og der blev spillet "fisk" med stor koncentration.
Udenfor nød de ...
