Jobsøgning med fællesskab og nærvær

Image
En tilbagevendende jobcafé er for nylig etableret hos Café nær.vær i Galten. Senest var der syv deltagere. Fotoet her er fra premieren. Fra venstre ses Susanne Østergaard, Niels-Ole Ankerstjerne og Birte Borg. Mandag d. 16. juni er der igen jobcafé omkring langbordet i caféen.

Hos Café nær.vær i Galten er der opstået en idé om en jobcafé.

I april var Susanne Østergaard, Sjelle i en måneds ulønnet virksomhedspraktik i Café nær.vær i Galten. Det var ført til etableringen af en tilbagevendende jobcafé på mandage - næste gang den 16. juni.

Under sin virksomhedspraktik tog Susanne Østergaard del i caféarbejdet, men brugte samtidig sin faglige kommunikationsviden til at hjælpe cafeens indehaver Kristina Kvisgaard Knudsen med administrative opgaver, fondsansøgninger, brush-up af hjemmesidetekster, idégenerering til sociale medier m.m.

»Men Café nær.vær er et sted, du ikke vil væk fra igen. Derfor aftalte jeg en dag at mødes på  caféen med to andre jobsøgende fra lokalområdet; Niels-Ole Ankerstjerne og Birte Borg. Vi var enige om, at det gav noget helt andet at mødes i det virkelige liv over en kop kaffe og ikke som hidtil på LinkedIn,« fortæller Susanne Østergaard.

»Det blev startskuddet til en uformel Jobcafé – med indbygget nærvær – som finder sted for tredje gang mandag den 16. juni kl. 10-12. Her kan du  komme for at fortælle, lytte, få sparring og/eller støtte – kort sagt møde andre i samme situation.«

Et fortroligt rum

Deltagerne kommer med meget forskellige erfaringer og baggrunde, og befinder sig derfor forskellige steder i jobsøgningsprocessen.

»Vi er vokset fra tre til syv deltagere, og er derfor også begyndt at dele os op i mindre grupper efter behov. Naturligvis håber vi, idéen får fast  grobund, selvom der forhåbentlig også bliver udskiftning undervejs, efterhånden som vi hver især kommer retur til arbejdsmarkedet. Caféen er kun åben for os, så det er et helt fortroligt rum,« siger Susanne Østergaard.

Hun er overordnet begejstret for Café nær.vær som kaffebar og fællesskabscafé eller ”en forlængelse af din dagligstue”, som indehaveren Kristina selv ynder at beskrive det.

»Det var netop det sidste, der slog mig i min korte tid som ansat i caféen. Det minder mig om et ægte samtalekøkken, et køkken-alrum, som ofte er husets kerne. Den funktion havde køkkenet i min barndom, hvor jeg lavede lektier ved spisebordet til lyden af ”Hej P3” i radioen, mens min hjemmegående mor lavede aftensmad. Mit yndlingssted i Café nær.vær er det første bord, du møder, når du træder ind i caféen. Det henleder tankerne på et langbord som på landet i gamle dage, hvor det røde postbud, naboen og andre lige havde tid til at slå sig ned til en kop kaffe og en snak,« fortæller Susanne Østergaard.

Hun konstaterer, at det er ved dette bord i caféen, at magien sker.

»Det er her, du ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 11. juni 2025

Del på
Centrum Tøj

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block