Keld og Hilda fejrer 100 års jubilæum i Bio Huset

Image
Keld og Hilda Heick kan til oktober opleves i Bio Huset.

Tirsdag d. 12. oktober kl. 19.30 får Bio Huset besøg af nok Danmarks mest berømte musikalske ægtepar, Keld og Hilda Heick.

De fejrer et bemærkelsesværdigt jubilæum, Kelds 60 år og Hildas 40 års jubilæum med en koncert, hvor de musikalsk ser tilbage på de mange år i musikbranchen.

Keld og Hilda har allieret sig med én af Danmarks dygtigste akkompagnatører Mickey Pless i et 100 års jubilæumsprogram med evergreens og anekdoter.

Publikum kan glæde sig til en musikalsk tour de force gennem Keld & Hildas lange karriere. Her er pigtrådstoner tilbage fra tiden, hvor Keld bl.a. blev Danmarksmester i pigtråd i 1965. Publikum får også historien om, hvordan der gik "gadekær i pigtråden", og hvordan Keld & The Donkeys skrev dansk musikhistorie og formåede at fusionere pigtråd med schlager-musik. Det resulterede bl.a. i hits som Ved landsbyens gadekær, Ganløse Vanløse og Jeg ringer på fredag.

For sjov medvirkede Hilda på indspilningen af Keld & The Donkeys hittet Do You Speak English. Det blev en kæmpe-succes og arrangører begyndte at efterspørge, om Hilda måske kom med og sang Do You Speak English. Det nægtede Hilda kategorisk, men efter fem års forsøg, lykkedes det Keld at overtale Hilda og 6. februar 1981 stod Keld og Hilda på scenen for første gang. Hvordan debuten forløb, skal vi ikke afsløre. Det vil Hilda fortælle, men lad os røbe, at det ikke var en let start.

Naturligvis bliver der også masser af Melodi Grand Prix nostalgi, når hele Danmarks Mr. Melodi Grand Prix Keld Heick fortæller anekdoter. 32 gange har han haft sange med i Det danske Melodi Grand Prix - og imponerende ni gange har han vundet.

I det musikalske program vil Keld og Hilda også fortælle gode historier og pudsigheder fra et langt liv på landevejen som underholdere. Alt i alt venter der publikum en fornøjelig musikalsk stund sammen med Keld & Hilda i et forfriskende show med Mickey Pless.

Billetter kan købes via www.biohuset.dk eller i Bio Husets åbningstid. Billetprisen 245 kr. Medlemmer af BIO Huset 220 kr.

Læs Galten Folkeblad 30. juni 2021

Del på
Super Brugsen Galten

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-