I onsdags blev der for anden gang afholdt Kommunemesterskab i Krolf i Skanderborg kommune, denne gang i Låsby Søpark.
Der er syv foreninger i Skanderborg kommune, som spiller krolf. Ud af disse var de seks repræsenteret med i alt 52 deltagere til Kommunemesterskaberne i Krolf.
Der blev spillet på 3 krolfbaner i Søparken i Låsby.
»Alle deltagere gik en omgang på hver bane. Derved fandt vi vinderne i årets kommunemesterskab for henholdsvis kvinder og herrer,« fortæller Alma Bastrup Eriksen, formand for Onsdagsklubben i Låsby Boldklub.
Mesterskabet blev blandt kvinderne domineret af Hørning og af Livslang Idræt Skandeborg hos herrerne.
Resultat kvinder:
1. plads med 89 slag: Margot Jakobsen, Hørning Krolf
2. plads med 97 slag: Sonja Pedersen, Hørning Krolf
3. plads med 97 slag: Bitten Jensen, Hørning Krolf
Resultat herrer:
1. plads med 87 slag: Max Øhrberg, LLI Skanderborg
2. plads med 90 slag: Erik Sørensen, LLI Skanderborg
3. plads med 91 slag: Lars Nonboe, LLI Skanderborg
Hørning vært i 2023
Både under spillet og i pauserne var der masser af socialt samvær på tværs af foreningerne: LLI Skanderborg, Hylke Krolf, Hørning Krolf, Stjær boldklub, Gl. Ry Krolf, Ry Krolf og Onsdagsklubben/krolf under Låsby Boldklub.
Næste års kommunemesterskab i Krolf vil blive afholdt d. 13. september 2023 i Hørning.