Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis
I artcafé på Lokalcenter Søndervang har børn og ældre mødtes omkring sang og kreativitet.

Kunstprojekt har givet Låsby "pip"

Dagplejegruppen i Låsby har stort udbytte af byens fælles kunstprojekt.

Sculpture By The Søpark-kunst-projektet i Låsby, tager nu rigtig form. 

Siden marts, har der i Låsby været et kunstsamarbejde på tværs mellem Dagplejen, Børnehuset Viften, Skolen og Plejecenteret Søndervang. Kunstnere i alderen fra 9 mdr.- 99 år arbejder sammen om, at skabe kunst ud fra temaet: fugle, til lands, til vands og i luften. 

Hele samarbejdet skal danne baggrund for en fernisering 15. juni kl. 15 i byens nye Søpark.

»I dagplejen var vi straks med på ideen om, at deltage i dette kunstprojekt. Det har været en spændende og udfordrende proces – at tænke ”alles” ressourcer ind i et sådant projekt, hvor visionen er det Skanderborgs kommunes udviklingsspor i 2018: Det fælles vi,« fortæller Annette Sponholtz fra dagplejen i Låsby. 

Et unikt samarbejde

»Vores fokus har været, at få skabt tillid, stærke relationer og tænke nye tanker om fællesskab på tværs af fagligheder og driftsområder. Det har været interessant at få øje på, hvordan vi har kunnet etablere et fagligt fællesskab med f.eks. borgerne på plejecenteret og eleverne på skolen,« siger Annette og uddyber:

»Vi har haft fokus på, at få defineret, hvad vi i dagplejen, har kunnet byde ind med. Resultatet er blevet et unikt samarbejde, hvor vi har fået øje på vores egne og andres ressourcer og fået dem forenet i et kreativt projekt af høj kvalitet. Vi forener og møder byens børn og ældre, der hvor de er i livet. Det er til stor gensidig glæde og gavn for alle parter og sammen skabe finurlig fuglekunst, som vi glæder os til at vise frem.«

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 5. juni 2018