Litteraturfællesskaber på Galten Bibliotek

Image
Galten Bibliotek igangsætter i efteråret flere læseklubber og står for fælleslæsninger på biblioteket.

Vi går de mørke aftener i møde og dem vil vi gerne lyse op med god litteratur. I efterår ettilbyder Galten Bibliotek borgerne at være med til fælleslæsning og to læseklubber. 

Har du overvejet at starte i en læseklub, men ved ikke lige hvordan du skal komme i gang? 

Så er bibliotekernes læseklubber et godt sted at starte. Her læser du hver måned en udvalgt bog, og mødes med de andre i klubben for at snakke om bogen. 

I dette efterår udbyder Galten Bibliotek to nye læseklubber, ’Aktuelle debatbøger’ og ’På tur rundt i litteraturens genre’. 

Du tilmelder dig en sæson ad gangen til den læseklub du finder interessant. Bibliotekar Line Ammentorp uddyber:

»I vores læseklubber får du mulighed for at dykke ned i forskellige emner og genrer igennem en hel sæson. Hver måned læser deltagerne og snakker om en ny bog, som enten lægger op til en ny debat eller udvider horisonten med en ny skønlitterær genre.«

Fælles for begge læseklubber er, at bibliotekar Line Ammentorp deltager til den første mødegang, for at sætte læseklubben godt i gang.

Læseklub: Aktuelle debatbøger. Mandage kl. 19-21 på følgende datoer: 12/10, 9/11, 14/12, 11/1, 8/2 og 8/3.

Læseklub: På tur rundt i litteraturens genrer. Onsdage kl. 19-21 på følgende datoer: 7/10, 4/11, 2/12, 6/1, 3/2 og 3/3.

Tilmeldingsfrist er 7. september for begge læseklubber.

Givende fælleslæsning 

Har du lyst til at blive en del af en fast gruppe, hvor deltagerne sammen skaber plads til fordybelse, refleksion og samtale over litteratur? Så er fælleslæsning lige noget for dig. 

Til fælleslæsning er der ingen forberedelse. Du møder bare op, så sørger biblioteket for tekster, kaffe på kanden og lidt sødt. Bibliotekets uddannede læseguide læser højt, og undervejs holder der pauser og åbner samtalen op.

»Det kan være utroligt givende at læse sammen med andre. Der er ingen facit, og vi taler om lige dét, som litteraturen sætter i gang. Det fører ofte både grin og dybere samtaler med sig, og der er altid stof til eftertanke,« fortæller bibliotekar Line Ammentorp.

Der afholdes læseklubber tirsdage kl. 19-20.30 på følgende datoer: 27/10, 24/11 og 15/12.

Gratis, men tilmelding er nødvendig

Læseklubberne og fælleslæsning er gratis, men der er et begrænset antal pladser. Du kan læse mere om bibliotekernes læseklubber ved at hente en flyer på biblioteket, eller gå ind på hjemmesiden og tilmelde dig på www.bibliotek.skanderborg.dk  

Læs Galten Folkeblad 26. august 2026

Del på
By Goul

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block