Lokal kunstner udstiller på Harlev Bibliotek

Image
Lokal kunstner udstiller på Harlev Bibliotek
Billedkunstner Jette Sloth Vinding udstiller på Harlev Bibliotek i december.
Torsdag den 1. december er der fernisering på en ny udstilling på Harlev Bibliotek.
Det er  billedkunstneren Jette Sloth Vinding fra Harlev, der viser et udvalg af sine værker.
- Jeg er selvlært billedkunstner. Kunst har altid interesseret mig. I 1999 startede jeg med at føre penslen og udleve min drøm. De første to år med akvarel og senere gik jeg over til akrylmaleri, siger Jette Sloth Vinding. 
Ud over at male hjemme i vante omgivelser og sammen med ligesindede veninder, har Kunst og Designskolen i Århus også været ramme for Jettes udvikling. 
På opdagelse i den abstrakte dimension
Tillige har Jette haft ophold på Herning og Engelsholm Højskole, hvor hun har nydt et farverigt frirum fra hverdagen. 
- I 2009 har jeg modtaget undervisning af Peter Lundberg. Sidst gik jeg hos Rigmor Serup. Jeg eksperimenterer også med litografi, oliemaling, kul og bruger diverse materialer i mine billeder, således jeg på bedste vis kan invitere beskueren på en opdagelse ind i den abstrakte dimension.
Harlev Biblioteks Venner er vært ved ferniseringen den 1. december kl. 17-18. Der er julegløgg og pebernødder til alle.
Se evt. mere på www.jetteslothvinding.dk
 
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-