Lokale piger besøgte AVK til Girls' Day in Science

Image
120 piger fra lokalområdet besøgte over to dage AVK i Skovby i forbindelse med Girls' Day in Science.

I forbindelse med den landsdækkende kampagnedag Girls’ Day in Science inviterede AVK 120 piger fra lokalområdet indenfor til en spændende dag med aktiviteter og vigtig læring.

Gennem workshops arbejdede pigerne med problemstillinger inden for vandforsyning, håndtering af spildevand og udnyttelsen af ressourcerne i vandet – og de hørte lidt om, hvordan naturvidenskab, teknologi og IT i vores branche kan være med til at gøre en forskel.

Fokus var på vandets betydning for menneskers overlevelse, levestandard og sundhed, samt på hvordan vand har betydning for samfundsudviklingen, klimaforandringer, energi og for mange af FN’s bæredygtighedsmål. Samtidig blev pigerne introduceret til deres muligheder for at gøre en vigtig forskel.

Det betød selvfølgelig også, at pigerne skulle møde nogle af de seje kvinder i AVK, som kan inspirere med deres baggrund og dagligdag i arbejdet med vand og ventiler.

AVK: Første men absolut ikke sidste gang

AVK havde valgt at deltage i den landsdækkende kampagnedag, som har til formål at sætte fokus på kvinder og piger inden for IT, teknologi, natur-videnskab og matematik.

På dagen besøger piger fra grundskolens udskolingsklasser og gymnasiet virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer, biblioteker og museer i hele landet for at få et indblik i en karriere inden for de områder. På grund af den store interesse valgte AVK af afholde arrangementet over to dage (onsdag d. 6. og torsdag d. 7. oktober 2021), og dermed give 120 piger fra lokalområdet mulighed for at deltage.   

»Det er første gang, AVK er med i kampagnen, da sidste års besøg blev aflyst pga. Covid-19 - men absolut ikke sidste gang.Tak til alle for en god dag,« lyder det fra AVK, som var den eneste virksomhed i Skanderborg Kommune om at deltage i Girls' Day in Science.

Girls' Day in Science er en årlig kampagnedag, der inviterer piger i 4.-10. klasse og gymnasiet indenfor. Her oplever pigerne, hvordan de kan gøre en forskel med naturvidenskab og teknologi.

Læs Galten Folkeblad 13. oktober 2021

Del på
Bygma Galten

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block