Lokal VVS-energispecialistlærling scorede 12-taller ved samtlige tre eksaminer på Herningholm Erhvervsskole.
1. august blev Mathias Just Mikkelsen færdiguddannet som VVS-energispecialist hos Galten VVS-Teknik A/S.
Inden sommerferien fik Mathias tildelt en sølvmedalje for sit svendestykke, som en af de 17 færdigudlærte VVS-energispecialister fra Herningsholm Erhvervsskole.
Medaljetildelingen fandt sted på skolen i forbindelse med den afsluttende svendeprøve, der omfatter tre eksaminer, som bedømmes individuelt. Sølvmedaljer går til lærlinge, som opnår karakteren 12 i alle tre afsluttende eksaminer.
Mathias bor i Herskind og har nærmest fået vvs-faget ind med modermælken, da hans far også driver egen vvs-forretning. Mathias fortsætter dog efter endt uddannelse som energispecialist hos Galten VVS-Teknik A/, som gratulerer Mathias med det flotte resultat.