I anledning af Galten Brandvæsens 50 års jubilæum sidste år bragte Galten Lokalarkivs årsskrift Annales 34 en længere artikel om dets historie og om brandbekæmpelsen før den tid.
Da der i august 2024 var brand his SuperBrugsen Galten, blev ilden bekæmpet med et større antal brandbiler fra de nærliggende brandstationer.
De muligheder havde man ikke før brandvæsenets tid. Dengang var sprøjteredskaberne primitive og stod mellem brandene i byens sprøjtehus, og herfra skulle de frivillige brandmænd hente dem, når der opstod ildebrand.
Hvordan det kunne gå for sig. kan læses nedenfor i et interview, som vognmand Erik Smidt Laursen gav til Knud Erik Pedersen i 2009:
Da jeg flyttede til Storring i 1955, blev jeg medlem af byens brandmænd, der skulle betjene brandsprøjten.
Når vi havde øvelse, skulle brandsprøjten trækkes ud. Det store trækar stod på et bord i sprøjtehuset. Det havde en ring af reb, der hang i buer rundt midt om karret. Det var beregnet til at løfte brandsprøjten i, når det var tomt. En anden mulighed for at få brandsprøjten ud var at placere rundstokke under bordet. Derved kunne vi rulle den ud af sprøjtehuset.
Brandsprøjten kunne køres på en hestevogn til brandstederne eller øvelserne for brandfolkene. Den passede bedst til at blive sat på en fjedervogn, der var bredere i bunden end den almindelige arbejdsvogn ved landbruget i 1950’erne, kassevognen.
Karrets diameter var for bred til kassevognen, men det kunne løses ved, at der blev lagt fjæle på tværs af kassevognens sider, hvorpå brandsprøjten blev stillet. Så var vi klar til at pumpe vand ud i slangerne, når fire af os tog fat i hver vores arm i den pumpe, som stod i karret, og pumpede. Vi var fire mand i Storring, der skulle betjene sprøjten. Spandene var ikke længere af læder, men i 1958 var de af zink og i en aflang facon. Deres plads var på siden af det runde trækar, hvor de hang i det store håndtag. Slangerne var af lærred, og hver rulle var på ca. 5 meter, men de var i en miserabel forfatning, da jeg deltog i øvelsen. Jeg har ingen anelse om alderen på brandsprøjten.
Efter nedlæggelsen af sprøjtehuset fik forskellige folk i Storring en transportabel brandsprøjte, en tøndeagtig indretning, som så skulle bruges til at dæmpe ilden med, inden assistance fra Falck eller Århus Brandvæsen ankom. Jeg mener, at sprøjtehuset blev væltet i forbindelse med vejreguleringen i 1959. Da blev svinget ved Åge Gammelgaards gård og Søren Christensens hus rettet ud.
Som brandmand havde man pligt til at være så hurtigt fremme på brandstedet som muligt uanset tidspunktet på døgnet. Dengang, der var gået ild i en stor halmstak ved Knud Aagaards ejendom på Klankvej, var jeg den første, der kom til brandstedet. Efter branden var slukket, var det en regel, at den første mand på stedet fik en lille erkendtlighed i form af et beløb. Dette beløb har jeg aldrig fået, så derfor beholdt jeg indtil for få år siden en brandhjelm som betaling.
Artiklerne - der er hele tre - om brandvæsenets historie i den gamle Galten Kommunes område kan læses i det seneste bind af Annales, som stadig købes på arkivet og Galten Bibliotek.
Læs Galten Folkeblad 29. januar 2025
