Niels Olsen bliver solist til nytårskoncert 2018

Image
Niels Olsen bliver solist til nytårskoncert 2018
Skuespiller og en fjerdedel af den syngende komikerkvartet Ørkenens Sønner, Niels Olsen kan opleves i Galten-hallen til januar.
Publikum kan glæde sig til fest og farver, når Prinsens Musikkorps spiller deres årlige nytårskoncert i Galten. 
I år har orkestret allieret sig med den musikalske spradebasse Niels Olsen, så der er i dén grad lagt i kakkelovnen til en underholdende og festlig koncert.
De færreste er nok i tvivl om Niels Olsens store musikalitet, og hans mange år som både sangskriver og sanger i ‘Ørkenens Sønner’ taler sit tydelige sprog. Han er et musikalsk menneske med tæft for skæve indfald og humoristiske twists.
Niels Olsen har også skrevet sig ind i den danske filmhistorie med sine roller i klassikere som ‘Den eneste ene’ og ‘Far til fire’. 
For tiden fylder han danskernes tv-skærme i underholdningsprogrammet ‘Rundt på gulvet’. Og lørdag d. 5. januar kan han således opleves som både solist og entertainer, når han sammen med Prinsens Musikkorps byder det nye år velkomment med en spektakulær og underholdende nytårskoncert med masser af god musik.
Prinsens Musikkorps er et af Forsvarets tre fuldtidsprofessionelle musikkorps, og orkestret er kendt for sin store musikalske spændvidde, der strækker sig over alt fra popklassikere til pompøse marcher. Orkesteret består af 16 fuldtidsprofessionelle musikere og har til huse på Skive Kaserne.
Galla-premiere i Galten
Koncerten i Galten bliver galla-premiere for Prinsens Musikkorps' samarbejde med Niels Olsen.
Det indebærer også at koncerten ligger 14 dage tidligere i kalenderen end tilfældet de foregående efterhånden mange år, hvor Galten har udgjort et stop på Prinsens Musikkorps' nytårs-turné.
Bio Huset er arrangør for nytårskoncerten i Galten og billetsalget åbner efter sommerferien.
Læs Galten Folkeblad 15. maj 2018
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-