Ny frisørsalon åbner i Låsby

Image
Ny frisørsalon åbner i Låsby
Der forestår stadig lidt arbejde inden 24-årige Pernille König kan byde velkommen i sin nye salon, Frisør K i Låsby. »Heldigvis har jeg god hjælp fra familie og venner,« siger hun. Mandag den 4. august klokken 10 slår hun dørene op.
En kollegas barsel blev en ny mulighed for Pernille König. Hun åbner nu sin egen frisørsalon i Låsby.
Den 4. august åbner Frisør K på hjørnet af Hovedgaden og Skolevej i Låsby. Ejeren er den 24-årige Pernille König, som selv er vokset op i byen.
Hun blev uddannet frisør fra Aarhus Tekniske Skole i 2010 og har tidligere arbejdet ved en frisørsalon i Galten.
»Men Lotte (ejeren, red.) skulle på barsel og vidste ikke helt, hvad hun ville bagefter. Så hun lukkede salonen. Det var en oplagt mulighed for mig,« fortæller Pernille König.
Efterhånden som rygterne begyndte at sprede sig om, at salonen i Galten lukkede, var der mange af de faste kunder, der begyndte at spørge, hvad der så skulle ske. Og det blev springbrættet for Pernille König.
»Jeg har før leget lidt med tanken om at starte op for mig selv, og skulle det være, skulle det næsten være nu, inden kunderne begyndte at finde en anden frisør,« siger hun.
Næsten fra den ene dag til den anden besluttede hun sig derfor for at give det en chance som selvstændig.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 29. juli 2014
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block