I fredags blev Planetstien indviet i Herskind.
Det er Landsbyrådet i Herskind, Skivholme, Herskind Hede, der sammen med Herskind skole og Børnehus står bag nyskabelsen – Planetstien. Den er realiseret med støtte fra Skanderborg Kommunes Landsbypulje samt Nordea-fondens "her gror vi"-
pulje.
Stien starter ved Herskindskolen og slutter ved Langelinie.
Initiativtager er lokale Anna Margrethe Kristensen, som er med i en stigruppe under Landsbyrådet i Herskind, Skivholme og Herskind Hede.
Gennem de seneste tre år har gruppen bestående Per Clauson-Kaas, Hans Gravsholt, Signe Iversen og Anna Margrethe Kristensen arbejdet med kortlægning af eksisterende stier i området.
Tre stier markeret
I den forbindelelse kom arkitekt Bendt Nielsen ind i billedet. Han ved, hvordan man griber det an med hensyn til afmærkning, valg af pæle, lodsejererklæringer osv.
»Stigruppen under Landsbyrådet havde søgt og fået penge fra Skanderborg Kommunes landsbypulje, dog langt fra nok, til at vi kunne afmærke de stier vil gerne ville. I foråret var det så muligt at søge Nordeafondens ”her gror vi pulje” således at det blev muligt at afmærke de to stier, vi havde i kikkerten,« forklarer Anna Margrethe Kristensen.
Det handlede i første omgang om Kirkestien, samt Herskind/Borum-stien.
»Da vi var i gang med budgetplanlægningen med Bendt Nielsen, bragte jeg mit længe nærede ønske om en Planetsti på banen: Bendt, hvis det er muligt og der er penge nok, vil jeg rigtig gerne have en Planetsti. Hvor kan vi eventuelt finde plads til denne? Det får du, svarede Bendt,« erindrer Anna Margrethe Kristensen.
267.813 kroner fra Nordeafonden
I arbejdet med stierne har ...