Nyt multisporttilbud målrettet seniorer

Image
Galten FS afholder onsdag den 18. februar kl. 13–14 et informationsmøde i Klank Idrætscenter vedrørende et nyt multisporttilbud målrettet seniorer.

Galten FS inviterer til bevægelse, fællesskab og masser af gode grin, når foreningen åbner dørene for et helt nyt multisport-tilbud målrettet seniorer.

Har du tid i dagtimerne – og lyst til at være aktiv sammen med andre? Så får du nu en oplagt mulighed.

Galten FS starter et nyt multisporthold, hvor du kan prøve forskellige idrætsaktiviteter af, uanset om formen er, som den plejer - eller som den engang var.

Der afholdes et informationsmøde i Klank Idrætscenter onsdag den 18. februar kl. 13–14, hvor man kan høre mere om det nye tilbud, møde andre nysgerrige deltagere og give input til, hvad netop du drømmer om at være aktiv med. Galten FS ønsker at forme tilbuddet efter behovene.

Prøv kræfter med multisport – helt gratis

Efter informationsmødet tilbyder klubben et gratis introforløb de tre følgende onsdage: 25/2, 4/3 og 11/3 kl. 13–15.

Her får du fælles opvarmning, mulighed for at afprøve forskellige idrætsaktiviteter samt afslutning med kaffe og hyggesnak.

»Den sidste onsdag stemmer holdet om, hvilke aktiviteter der skal fortsætte, og du får mulighed for at tilmelde dig det endelige hold. Hos Galten FS handler multisport om fællesskab, bevægelse og glæden ved at være aktiv – i et tempo, hvor alle kan være med,« siger Tanja Kulas fra Galten FS. Hun kan kontaktes på 2164 1929.

Læs Galten Folkeblad 18. februar 2026

Del på
By Goul

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block