Skovby Vandværk har skrevet totalentreprise-kontrakt med Kemic Vandrens A/S om opførelse af et nyt vandværk.
Ved generalforsamlingen i Skovby Vandværk i maj blev bestyrelsens forslag om at forhøje budgettet enstemmigt vedtaget.
Herefter har Skovby Vandværks bestyrelse underskrevet en totalentreprisekontrakt med firmaet Kemic Vandrens A/S fra Give.
»Kemic har mange års erfaring i opførelse og servicering af vandværker, og har igennem hele udbudsfasen og i de endelige kontraktforhandlinger været meget lydhøre overfor ændringer og forslag som bestyrelsen og vores byggerådgiver har foreslået, og alle de ønsker og krav, som vi har stillet til et nyt vandværk, bliver indfriet,« fortæller formand og driftsleder Bent Sander Jensen.
Totalentreprise-kontrakten lyder på 17,9 mio. kr. eksklusiv moms. Første spadestik ventes taget i løbet af efteråret 2026, og med en estimeret dato for ibrugtagning omkring årsskiftet 2027/2028.
Det nye vandværk placeres nord for de gamle bygninger, der nedrives når det nye vandværk er i drift.
Får eget solcelleanlæg
Vandværket bliver opført med to uafhængige produktionslinjer, med den højeste standard for hygiejne, og hvor det producerede vand opbevares i rentvandstanke af stål.
Det vil blive styret af et topsikret SRO-anlæg, med alarmeringer som vil medføre en lav nedetid af vandproduktionen.
»Vi har sikret, at der er plads ...
