Over 100.000 kroner uddelt lokalt i Jutlander Bank

Image
Over 100.000 kroner uddelt lokalt i Jutlander Bank
Repræsentanter for Skovby Menighedsråd, Det Selvejende Hus Storring Forsamlingshus, Den Fri Hestehaveskole og Naturbørnehaven Følfod, Skovby Borgerforening, Stjær Senior Petanque Klub og Herskind Forsamlingshus samlet i Jutlander Bank. Yderst til højre ses afdelingsdirektør i Jutlander Bank, Morten Greve.
En række initiativer i Galten og omegn blev i torsdags begunstiget økonomisk, da Galten Sparekasses Fond uddelte i alt 115.700 kroner. 
Jutlander Bank havde valgt at rulle den røde løber til modtagerne, ligesom der blev serveret lidt godt til ganen.
»Vi har valgt at gøre det lidt specielt denne gang. Vi har inviteret repræsentanter ind fra de forskellige foreninger, forsamlingshuse og råd til en hyggelig aften. Vi synes, det skal være lidt specielt for modtagerne, for de gør alle sammen noget specielt for lige netop deres forening, eller hvad det nu måtte være, de repræsenterer,» siger afdelingsdirektør Morten Greve og tilføjer:
»Vi håber at donationerne kan gøre en forskel lokalt, og vi håber, at vi med det nye tiltag vil få flere ansøgere til Fonden. Det er vigtigt, at vi får udbredt kendskabet til Fonden. Vi har penge klar. Penge der skal arbejde lokalt.«
Seks modtagere
Modtagerne af støtte fra Galten Sparekasses Fond var denne gang:
Stjær Senior Petanque Klub (kr. 5.700).
Skovby Borgerforening (kr. 10.000).
Det Selvejende Hus Storring Forsamlingshus (kr. 20.000).
Den Fri Hestehaveskole og Naturbørnehaven Følfod (kr. 25.000).
Herskind Forsamlingshus (kr. 25.000).
Skovby Menighedsråd (kr. 30.000).
Ved arrangementet i Jutlander Bank fortalte modtagerne om deres virke, hvad pengene skal bruges til, og hvorfor donationen gjorde en forskel for lige netop deres forening.
»Det var en virkelig hyggelig aften, og det var en ære at få lov til at hylde de mennesker, der er så vigtige for et lokalsamfund, og som gør en stor forskel lokalt. Jeg glæder mig meget til at se resultatet af tildelingerne, og jeg håber, at jeg kan komme ud at se nogle af projekterne, når de er færdige,« siger en begejstret Morten Greve.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block