Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis
'Kvinde på bænk' passer fortrinligt ind i miljøet på Torvet, og skulpturen har fået masser af fans, men uden penge går den ikke. Derfor returnerer skulpturen i uge 4 til kunstneren på Bornholm.

Populær skulptur forlader snart Galten

Arbejdsgruppen bag SkulpturBy Galten har opgivet at indsamle midler til at 'Kvinde på bænk' kan forblive i Galten.

Holder man af skulpturen 'Kvinde på bænk' så skal man snart forbi Torvet og tage afsked. I uge 4 forlader hun byen.

»Vi har som bekendt beholdt tre ud af 12 skulpturer i Galten, hvilket vi er vældig tilfredse med. Men vi har stadig et uafklaret problem, nemlig 'Kvinde på bænk',« siger Tove Severinsen fra arbejdsgruppen.

»Skal hun forblive i Galten, eller må vi bide i det sure æble og sende hende retur til Bornholm, hvor kunstneren bor? Mange Galten-borgere har giver udtryk for, at hun er som skabt til pladsen, holder øje med store og små begivenheder og pryder det nyrenoverede torv. Vi i arbejdsgruppen er fuldstændig enige, men vi mangler det vigtigste for at føre det projekt ud i livet, nemlig tilstrækkeligt med midler til at betale for hende.«

Langt til 250.000 kroner

Siden udstillingsperioden, som sluttede i september, har man søgt de fonde der støtter kultur. Der er blevet indsamlet via crowdfunding, rettet henvendelse til virksomheder, forretninger og private samt indsamlet via en konto i Jutlander Bank.

»Men det rækker ikke. Vi har stadig kun 30.471 kr. på kontoen, så der er langt til 250.000 kr. Så langt, at vi i gruppen har besluttet, at vi ikke kan nå i mål, og i uge 4 har vi aftalt med vognmanden at 'Kvinde på Bænk', bliver hentet og sendt til Bornholm,« lyder den triste besked fra Tove Severinsen.

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 9. januar 2018