Samtlige partier bag konstituering

Image
Repræsentanter for partierne i det nye byråd. Fra venstre ses: Charlotte Vindeløv (F), Trine Frengler (S), Christian Wibe-Marker (C), Jens Szabo (V), Frank Rune Kristensen Nielsen (O), Frands Fischer (S), Martin Frausing Poulsen (Æ), Anne Heeager (B), Peter Kruse (I) og Peter Kjær (Ø).

Den politiske konstituering i Skanderborg Kommune er på plads. Samtlige partier står bag borgmester Frands Fischer (S).

I forlængelse af kommunalvalget den 18. november er der indgået aftale om konstituering af Byrådet med virkning fra 1. januar 2026 og til udgangen af 2029.

Bag konstitueringen står ud over Socialdemokratiet også SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Venstre. Det vil sige samtlige 29 medlemmer af Byrådet i Skanderborg Kommune.

»Jeg vil gerne takke mine byrådskolleger for en god proces omkring konstitueringen, og jeg er glad for, at vi kan samles om en bred aftale, der rummer alle partier. Det er et godt fundament for den kommende byrådsperiode og et stærkt signal om, at alle ønsker det bredest mulige samarbejde,« siger borgmester Frands Fischer.

Fra 1. januar 2026 ser billedet således ud:

Borgmester: Frands Fischer (Socialdemokratiet)
1. viceborgmester: Frank W. Damgaard (Socialdemokratiet).
2. viceborgmester: Christian Wibe-Marker (Konservative).

Det nye Byråd får desuden seks stående udvalg med følgende formænd:

Økonomi- og Erhvervsudvalget: Formand borgmester Frands Fischer, Socialdemokratiet.
Arbejdsmarkedsudvalget: Formand Birgitte Majgaard, Konservative.
Børne-, Unge- og Familieudvalget: Formand Trine Frengler, Socialdemokratiet.
Klima-, Miljø- og Planudvalget: Formand Claus Leick, SF.
Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget: Formand Anne Heeager, Radikale Venstre.
Sundheds- og Omsorgsudvalget: Formand Jens Szabo, Venstre.

Første byrådsmøde i det nye år afholdes onsdag den 28. januar 2026.

Læs Galten Folkeblad 3. december 2025

Del på
Meny Låsby

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block