Scenen er jeres – i år med groove-konkurrence

Image
Glade børn fra Skovby Mosegård glæder sig til at optræde.

Torsdag d. 28. maj kl. 14.30-17.30 bliver afholdes "Scenen er jeres" ved Amfiscenen på Bytoften.

Det er igen klubberne Skovby Mosegaard, GJUK og Kulturskolen der står bag.

I løbet af eftermiddagen bliver der mulighed for at se og høre en masse børn og unge give den gas på scenen.

Der er fuldt program i år med 25 optrædender. Alle har øvet sig hele vinteren og glæder sig som vilde til, at træde op på den store scene. Der er skam gang i den ude i klubberne.

Nyhed: Årets groove

Som noget nyt i år, løber et andet arrangement af stablen fra kl. 13-14 idet musikvalghold her laver en battle om "Årets Groove 2026". Det bliver – i modsætning til ”Scenen er jeres” – en konkurrence med dommere. Deltagerne er musikvalghold fra Skovbyskolen, Herskind Skole, Den Fri Hestehaveskole og Stjærskolen. Dommerne i battlen er guitarist og sanger Tim Alvin Boström fra bandet The Boy That Got Away samt sanger og saxofonist Robin Overgaard fra bandet RYST.

Vinderen af battlen vinder et gavekort til en Rigmor-koncert på Walthers Musikcafé i Skanderborg. Konferencier for Årets Groove-battlen er Kulturskoleleder Julie Heebøll.

Der er fri adgang til begge arrangementer, så kom og få en på opleveren. Der er mulighed for, at købe vand, kaffe og kage til billige penge.

Arrangementet er støttet af Kulturpuljen i Skanderborg Kommune.

Læs Galten Folkeblad 27. maj 2026

Del på
Centrum Tøj

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block