Skal Michaela fra Låsby Svømmeklub være Årets Energibombe 2026?

Image
Michaela Reinholt er medstifter af Låsby Svømmeklub. Nu er hun blandt de fem nominerede som Årets Energibombe i AURA-regi.

Michaela Reinholt er blandt de fem finalister til Årets Energibombe 2026, som AURA uddeler for at hylde de lokale ildsjæle, der gør en ekstra indsats for det østjyske foreningsliv. Nu er det op til AURAs andelshavere at afgøre, hvem der skal løbe med titlen og de 30.000 kr.

Michaela Reinholt er medstifter af Låsby Svømmeklub og har været forperson for foreningen siden stiftelsen for 10 år siden. Derudover er hun aktiv ved bassinkanten som både svømmetræner for børn og voksne samt livredder.

Michaela er indstillet til Årets Energibombe af Jeanett Møller, som i nomineringen fremhæver, hvordan Michaelas dedikation, lederskab og personlige indsats har været afgørende for klubbens udvikling og trivsel.

»Som både stifter, leder og aktiv træner, sikrer Michaela både undervisningens kvalitet og medlemmernes sikkerhed,« fortæller Jeanett og uddyber:

»Hendes indsats skaber ikke kun et velfungerende organisatorisk fundament, men fremmer også fællesskab, motivation og tryghed blandt klubbens medlemmer.«

Glæden ved at lære andre at svømme

Michaela tog imod beskeden om nomineringen med stor ydmyghed:

»Der er rigtig mange frivillige, der gør et stort stykke arbejde rundt i de lokale foreninger, så jeg er både beæret og taknemmelig over, at nogen har tænkt på mig i den her sammenhæng,« fortæller hun.

For Michaela handler det frivillige arbejde først og fremmest om at bruge sine kompetencer til at gøre en forskel for andre. Med sin erfaring fra svømmehallen har hun haft mulighed for at hjælpe både børn og voksne med at blive trygge i vandet. Og så giver det hende en stor glæde at følge børnenes udvikling i vandet.

»Det er helt fantastisk at ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 25. marts 2026

Del på
John Frandsen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block