Skal tidligere skole- og børnehavebygning i Stjær omdannes til et kreativt fælleshus?

Image
Christina Monrad Andersen er nabo til den tidligere skole- og børnehavebygning på Østerbro i Stjær - og samtidig formand for en arbejdsgruppe, der gerne ser huset omdannet til et kreativt fælleshus i byen. Foto: Palle Hansen

En arbejdsgruppe ønsker at Stjær Børnehaves tidligere bygning på Østerbro omdannes til et kreativt fælleshus.

Fornylig var der indbudt til dialog på den tidligere børnehaves legeplads. Den allestedsnærværende lokale TV-mand Palle Hansen var selvfølgelig på pletten for at lave et interview med Christina Monrad Andersen. Hun er formand for den arbejdsgruppe, der blev nedsat i forbindelse med Stjær Borgerforenings generalforsamling i foråret.

»Vi havde en idé- og visionsdag for hvad man have af ideer omkring denne bygning, fordi den jo faktisk har stor betydning for vores by,« siger Christina Monrad i interviewet og har selv et bud på et svar:

»Vi har en idé om, at børnehaven skal gøres til et kreativt fælleshus, fordi vi tror på, at  når vi har noget i hænderne, og interesser binder os sammen, så opstår der fællesskaber, som er gode.,«

Tanker går bl.a. i retning af keramikværksted og maleværksted. Der kunne også være en repaircafe.

»Vi ser også for os, at det her udeområde, som jo ligger lige midt i byen, kunne være et sted der inviterer ind til ophold; et sted man kunne kunne slå sig ned,« siger Christina Monrad.

Modtaget med åbne arme

Hos Skanderborg Kommune er man ifølge arbejdsgruppens formand blevet mødt med åbne arme, og der er allerede blevet holdt nogle møder om temaet. Men der er stadig langt til mål.

»Vi har brug for folk der engagererer sig i at få det til at blive realiseret,« siger Christina Monrad i interviewet.

Se Palle Hansens interview med Christina Monrad på Youtube

Læs Galten Folkeblad 7. oktober 2026

Del på
Nilles Kro

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block