Skanderborg Kommune har fået ny borgmesterkæde

Image
Skanderborg Kommune har fået ny borgmesterkæde
Når borgmester Jørgen Gaarde tager imod regentparret den 2. september bliver det med en ny borgmesterkæde om halsen.
Helt ny er den nu ikke, for kæden er fra den tidligere Ry Kommune. Blot er der kommet nyt smukt vedhæng til med Skanderborg Kommunes heraldiske byvåben – de tre tårne.
Ry Kommune fik i 1991 skænket borgmesterkæden af Ry Håndværker- og Borgerforening. To Ry-borgmestre har således båret kæden før Jørgen Gaarde - nemlig Ib Madsen og Jonna Grønver.
Kæden, der blev lavet af Guldsmed Hingelberg i Århus, blev i øvrigt forsidehistorie i 2003, da den blev stjålet fra rådhuset i Ry. Hverken kæde eller gerningsmænd blev nogensinde fundet, og en nøjagtig kopi blev derfor fremstillet og overrakt til borgmester Jonna Grønver i 2005.
Det er også Hingelberg i Århus, som står bag designet af det nye vedhæng.
Udskiftningen af vedhænget sker efter aftale med Ry Håndværker- og Borgerforening. Vedhænget fra Ry Kommune foræres til lokalarkivet efter aftale med Håndværker- og Borgerforeningen.
Da H.M. Dronningen var på visit sidste år tog borgmester Jørgen Gaarde i øvrigt imod iført borgmesterkæden fra den gamle Skanderborg Kommune.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block