Skanderborg Kommune er den jyske kommune hvor der procentuelt er kommet flest nye boliger på mere end 175 m2 siden 2010.
Knap hver tredje nye bolig siden 2010 er på 175 kvadratmeter eller derover, og især i hovedstadskommunerne er de store boliger i stigende grad blevet populære i forbindelse med nybyg. Det viser en ny analyse fra Spar Nord.
Danskerne vil have albuerum og plads til hele familien i deres hjem. Det er en tendens, som fremgår af en ny analyse fra Spar Nord baseret på aktuelle tal fra Danmarks Statistik.
Ifølge analysen er der siden 2010 blevet opført 52.890 boliger på 175 kvadratmeter eller mere, svarende til en stigning på 18,9 procent. De helt store boliger udgør således hele 30,7 procent af alle nybyggede boliger i perioden.
»Blandt andet som følge af det historiske lave renteniveau har det i en lang periode været muligt at bygge meget dyrt for en lav månedlig ydelse med et afdragsfrit lån. Det har formentligt spillet en væsentlig rolle i, at flere således har prioriteret at bygge større,« forklarer cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm og fortsætter:
»På toppen af listen over kommuner, hvor man ser den største procentvise stigning i boliger på 175 kvadratmeter eller mere, er de første otte kommuner alle placeret i hovedstadsområdet. Det skyldes formentligt, at der bor mange ressourcestærke familier med høje indtægter i og omkring hovedstaden, da det generelt set er områder med væsentlig højere kvadratmeterpriser sammenlignet med resten af landet. Det vil sige, at det ofte er familier med stor købekraft, der bosætter sig her, og som derfor også kan prioritere at have flere kvadratmeter at boltre sig på,« forklarer Jens Nyholm.
Flest nye store boliger i Jylland
Men selvom hovedstadskommunerne står for ...