Skanderborg-virksomhed hædret med Erhvervs-Udviklerpris

Image
Den mangeårige nyhedsvært på TV2, Mikael Kamber holdt et oplæg ved generalforsamlingen og brugte en flaske indeholdende sand og vand som visuel gimmick på at illustrere menneskers behov for momenter med klarhed og ro i en verden som larmer.

Illux A/S vandt ErhvervSkanderborgs ErhvervsUdvikler-pris efter afstemning blandt tre nominerede virksomheder.

Prisen blev uddelt ved ErhvervSkanderborgs generalforsamling i torsdags på Restaurant Gammel Høver, hvor knap 170 medlemmer var mødt op for at bakke op om foreningen og networke.

Formand for ErhvervSkanderborgs bestyrelse, Peter Rose Nøhr fra Stilling Køl & El uddelte prisen sammen med de to erhvervschefer, Anja Ellersgaard Basse og Marianne Kristensen.

De øvrige nominerede til prisen var Derma Space og Nailster A/S.

Det er ErhvervSkanderborgs bestyrelse der har valgt de tre nominerede ud af de mange indstillede kandidater - og ErhvervSkanderborgs medlemmer har efterfølgende stemt og dermed valgt vinderen.

Oplæg ved Mikael Kamber

I et foredrag med titlen Når verden larmer indledte nyhedsvært ved TV2, Mikael Kamber arrangementet med tankevækkende betragtninger om vekselvirkningen mellem positivitet, negativitet, psykologiske mekanismer.

»Er der hul i båden under vandlinjen eller bare ridser i lakken,« spurgte Mikael Kamber bl.a. og gav tilhørerne metoder til at navigere i en verden som larmer.

Ny bestyrelse

Ved generalforsamlingen blev Susanne Talbo (Sparekassen Kronjylland) og Niels Sparre (PeopleTools) genvalgt til bestyrelsen. Sofie Mørck Ravn, HR direktør hos Kamstrup blev også valgt ind.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Peter Rose Nøhr (Stilling Køl og El) som formand, og Niels Sparre som næstformand.

Bestyrelsen tæller desuden Kristina Junker Ceravolo (Lakeside Ry / Topas A/S), Susanne Talbo (Sparekassen Kronjylland), Bo Zacher Nielsen (Periti) og Pia Søgaard Nielsen (DM Supply A/S).

Bestyrelsen har enstemmigt valgt at gøre tidligere formand Morten Kohsel til æresmedlem i foreningen.

Læs Galten Folkeblad 25. marts 2026

Formand for ErhvervSkanderborgs bestyrelse, Peter Rose Nøhr uddelte sammen med de to erhvervschefer, Anja Ellersgaard Basse og Marianne Kristensen ErhvervsUdvikler-prisen til Jimmy Rhiger Jensen og Henrik Marker fra Illux A/S. Foto: Per Bille

Formand for ErhvervSkanderborgs bestyrelse, Peter Rose Nøhr uddelte sammen med de to erhvervschefer, Anja Ellersgaard Basse og Marianne Kristensen ErhvervsUdvikler-prisen til Jimmy Rhiger Jensen og Henrik Marker fra Illux A/S. Foto: Per Bille

Del på
Hårby Slagter og Mad

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block