Image
7. klasser fra Gyvelhøjskolen besøgte forleden AVK og fulgte opmærksomt med, da fabrikschef Carsten Tønnes viste rundt i produktionen.
Hvordan omdanner man kreative ideer til konkrete produkter, og hvad kan en dansk produktionsvirksomhed som AVK tilbyde skoleeleverne i fremtiden.
AVK inviterede i sidste uge elever fra Gyvelhøjskolen på besøg for at give dem et indblik i en dansk produktionsvirksomheds arbejde og et billede af, hvad virksomheden kan tilbyde de unge af jobmuligheder i fremtiden.
- Vi er rigtig glade for at få elever fra Gyvelhøjskolen på besøg. De er fra lokalsamfundet, og forhåbentlig er nogle af dem en del af fremtiden for AVK International, siger fabrikschef Carsten Tønnes.
Vigtig produktion
- Det er vigtigt, at de unge får øjnene op for, at vi ikke udelukkende kan leve af viden, for produktionen er afgørende for dansk økonomi. Når skoleeleverne besøger vores virksomhed, bliver de opmærksomme på de mange spændende jobmuligheder, og vi får samtidig en masse gode input fra de lokale unge.
Lærerigt besøg
Efter en omhyggelig rundvisning i produktionshallen hos AVK Smedeskovvej i Galten, gik cykelturen for eleverne videre til virksomhedens afdeling på Bizonvej i Skovby, hvor en nærmere præsentation af virksomheden og en snak om jobfunktioner og -muligheder hos AVK var på programmet.
Sigtet med besøget er at hjælpe eleverne til at sætte billeder på de mange informationer om uddannelser og job, som de hører om på skolebænken.
- Det er vigtigt for eleverne at komme ud i virkeligheden, så de med deres egne øjne kan se nogle af deres fremtidsmuligheder. Det enorme udvalg af uddannelser og jobmuligheder virker ofte uoverskueligt for eleverne. Derfor er det spændende og enormt lærerigt for dem at besøge en produktionsvirksomhed som AVK International. Forhåbentlig får eleverne et godt billede af, hvilke produkter AVK fremstiller, og hvordan man som skoleelev kan uddanne sig for at få et job. Det kan man ikke lære gennem bøgerne – det skal opleves, mener Carsten Tønnes.
Ny kampagne
Besøget hos AVK er arrangeret i forbindelse med kampagnen Nyskabende Danmark, som Provinsindustriens Arbejdsgiverforening står bag.
Uddannelser rettet mod job indenfor produktionen har haft faldende søgninger de seneste år, så kampagnens sigte er at tiltrække flere unge til de danske produktionsvirksomheder.
Produktionsvirksomheder i hele landet inviterer skoleelever indenfor i uge 33-41, så de bliver opmærksomme på de mange spændende jobmuligheder i produktionsindustrien.
På www.danskproduktion.dk kan man læse mere om virksomhedsbesøgene og baggrunden for kampagnen.
AVK International A/S udvikler og producerer ventiler til vand, gas, spildevand, og brandbekæmpelse og eksporterer 90 procent af produktionen til udlandet. AVK International A/S har i alt 241 ansatte i Galten/Skovby.
Del på