Skoleelevers kunstprojekt skrider frem

Image
.

På Skovbyskolen nærmer et kunstprojekt inspireret af unge med kræftsygdom sig så småt målstregen.

Tirsdag formiddag er der livlig aktivitet i formningslokalet på Skovbyskolen.

Valgholdet med elever fra 8. klasse er travlt beskæftiget med at omsætte indtrykkene fra et foredrag med den kræftramte Michelle Nymand (som omtalt i Folkebladet uge 39) til kunsttryk.

Arbejdet begynder at tage form rundt ved bordene i lokalet i takt med at elevernes lærer Lonnie Albrektsen fylder et podie med alskens materialer som eleverne kan plukke fra.

»Projektet skrider frem, og eleverne er virkelig engagerede. De omfavner projektet, gør sig umage og arbejder topmotiveret. Alle vil gerne lave et godt tryk, som har både lag, dybde og mening. Det betyder, at tingene tager længere tid end beregnet,« siger Lonnie og tilføjer:

»De er fuldt ud bevidste om vigtigheden af projektet og det er tydeligt, at de gerne vil yde deres allerbedste bedste. De arbejder intenst på, at få det hele til at lykkes og de kæmper en brav kamp med tiden og mod målet.«

En stram tidsplan medvirker til at fastholde elevernes fokus. Projektets deadline for indlevering af materialer til tryk af postkort og en kunstbog nærmer sig.

»Vi har kun en enkelt undervisningsgang tilbage og så skal alt sendes til Lasertryk inden efterårsferien. I næste uge fremlægger hver elev deres tryk for holdet og så skal vi stemme om, hvilke tre tryk, der egner sig til trykte postkort,« forklarer Lonnie.

Mærker uforudsigelighed og frustration

Den grafiske trykform monotopi kan tilgås på mange måder og den kalder på mange valg og muligheder.

»Teknikkerne er ret svære og kan drille en del. Vi anvender en trykplade, der kaldes for Gelli plate. Jeg har med vilje valgt netop den type trykplade, fordi den har sit helt eget liv. Der sker altid noget, som man ikke regnede med og så gælder det om at holde hovedet koldt og få det bedste ud af situationen,« siger Lonnie og uddyber:

»Sagt på en anden måde, så ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 8. oktober 2025

Del på
Bergs Vinhandel

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block