Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis

Skoleelevers værker skal udstilles på Museum Jorn

Elever fra Den Fri Hestehaveskole deltager i projektet 'Hele Danmark eksperimenter med ler'.

I løbet af april arbejder børnene med udgangspunkt i Danmarks berømte kunstner Asger Jorn og hans kunstneriske arbejdsgange med ler. 

Hver elev laver et kunstværk, som sammen med tusinde andre værker af børn fra hele Danmark bliver udstillet i Danmarks største børneudstilling på Museum Jorn, Silkeborg i perioden fra d. 9. maj til d. 7. juni 2018.

Elever i 1. klasse har – i lighed 100 førsteklasser fra hele landet – fået et specifikt dogme og én slags ler. De skal bruge redskaber, som alle har adgang til f.eks. linealer, fødder og cykler, og hvert barn skaber ét kunstværk til den store udstilling, hvor de mange tusinde værker bliver samlet sammen og udstillet på Museum Jorn i Silkeborg. 

Hvert deltagende barn får en voksenfribillet til museet, så eleven kan komme og se sit kunstværk sammen med sin mor eller far. Der er gratis adgang for børn under 18 år.

»Vi glæder os meget til at se bidraget fra Den Fri Hestehaveskole. Projektet  er en åben invitation til at tænke kreativt. Jorn troede på, at vi alle er kreative. Vi vil gerne hylde Jorns tilgang og skabe rammerne for, at 100 skoleklasser kan eksperimentere med ler, så vi kan få fornemmelsen af, at vi alle kan skabe. Det kommer til at kræve næsten hele museet at udstille de mange tusinde værker, og vi kan næsten ikke vente med at se hvad eleverne har fundet på,« siger museumsdirektør ved Museum Jorn, Jacob Thage.

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 10. april 2018