SkulpturBy Galten 2025 er officielt åbnet

Image
Formanden for Dansk Billedhuggersamfund Helle Crawford er klar til at klippe det "håndholdte" silkebånd for formelt at erklære SkulpturBy Galten 2025 for åben. Med på scenen er også Tove Severinsen fra initiativgruppen samt Anne Marie Elbech, der sørgede for musikken til fredagens "open air fernisering" på Torvet.

»Skulpturerne inviterer os til at reflektere, til at stille spørgsmål og til at se verden på nye måder,« sagde kulturudvalgsformand Tage Niesen i tale ved indvielsen af SkulpturBy Galten 2025-udstillingen.

Mange har naturligvis ikke kunne vente, og har forlængst været rundt i byen for at se til skulpturer, men fredag eftermiddag blev SkulpturBy Galten 2025 formelt set åbnet ved en velbesøgt fernisering på Torvet.

Æren af at klippe det røde bånd havde kunstner og formand for Dansk Billedhuggerforbund Helle Crawford.

Desuden var der velkomst ved Tove Severinsen fra initiativgruppen samt taler ved ejendomsmægler Susanne Skøtt Iversen samt formanden for Kultur-, Fritids-, og Idrætsudvalget i Skanderborg Kommune, Tage Nielsen.

»I dag markeres endnu et kapitel i vores bys kunstneriske liv og fællesskab. Når vi går rundt og beundrer de mange smukke skulpturer, som nu pryder vores by, må vi mindes om den kreativitet og det håndværk, der ligger bag hvert enkelt værk. Hver skulptur fortæller sin egen historie og bringer sin egen sjæl til vores fælles rum,« sagde Tage Nielsen bl.a. i sin tale og mindede om, at disse kunstværker ikke blot er dekorationer, men udtryk for vores kultur, vores værdier og vores drømme.

»De inviterer os til at reflektere, til at stille spørgsmål og til at se verden på nye måder. Jeg vil gerne takke alle kunstnerne for deres vision og dedikation.  Jeres talent har forvandlet vores by til en levende udstilling, som vi alle kan nyde og tage del i,« sagde Tage Nielsen og noterede, at udstillingen og begrebet SkulpturBy Galten er blevet et brand for byen.

Han adresserede en særlig tak til de fire kvinder, der med dedikation yder en kæmpe indsats for at gøre skulpturudstillingen mulig: Tove Severinsen, Sonja Henriksen, Ellen Jensen og Kirsten Simonsen.

»I er med til at skabe noget i Galten, der gør os stolte og som trækker mange mennesker til byen.«

Læs Galten Folkeblad 28. maj 2025

 

Del på
Galten Skovby City

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block