Sparekassefond skænker scene til Galten

Image
Sparekassefond skænker scene til Galten
Visualisering af hvordan scenen kommer til at tage sig ud på Bytoften. Udarbejdet af Arne Nielsen, Nodo Arkitekter.
Fremover bliver det nemmere at arrangere koncerter og lignende på Bytoften i Galten. Galten Sparekasses Fond, der etableret i forbindelse med Sparekassen Hobros overtagelse af Galten Sparekasse har bevilget godt 100.000 kroner til en scene.
Hidtil har sceneoptræden på Bytoften krævet tid, kræfter og planlægning i forhold til opstilling og nedtagning af scenen. Det er snart fortid. 
I starten af juni opstilles en ny scene ved amfiscenen på Bytoften. Der får den plads i  sommerhalvåret til glæde for ikke mindst arrangørerne af sommerens torsdagskoncerter, men også for andre arrangører. 
Scenen skænkes af Galten Sparekasses Fond under Sparekassen Hobro, der bevilger de ca. 110.000 kroner til projektet.
Ideen fra fonden opstod på et bestyrelsesmøde for et års tid siden ud fra ønsket om at give noget stort til  byen. Den nye byscene falder nemlig helt i tråd med fondens formål, forklarer direktør for Sparekassen Hobros Galten-afdeling, Lars Nielsen.
- Den understøtter det, som fonden er der for, som er, at det skal være noget til glæde for os alle sammen, noget som bruges i hverdagen og som kan bruges på mange forskellige måder, forklarer Lars Nielsen og understreger, at selvom scenen skal stå fast på Bytoften, har det været et vigtigt princip, at den skal være transportabel, så den f.eks. kan bruges på Torvet i Galten ved behov. Dertil har det ligeledes været væsentligt for bestyrelsen, at produktionen skulle lægges lokalt. 
Lettere for arrangører
Et mindre udvalg fra bestyrelsen har det seneste års tid arbejdet tæt sammen med den lokale arkitekt, Arne Nielsen, der har designet scenen, imens Galten Stål og Glas har stået for produktionen.
Scenen skænkes til Biohusets besiddelse, der således skal administrere den. Og hvor der hidtil har skullet træffes aftale om opsætning og trækkes frivilligt mandskab ind til arbejdet, er det nu betydeligt enklere for arrangørerne bag diverse arrangementer. 
- Har man nøglen til scenen, er det kun et spørgsmål om at trække kabler ud og sætte  stikket i, så er det klar, siger arkitekt Arne Nielsen, Nodo Arkitekter.
- Fokus har været at lave en fornuftig scene med afsæt i de aktiviteter, der er på Bytoften nu. Den skulle se naturlig ud, både med en enkelt spillende musiker og samtidig også kunne rumme et lille band eller orkester, forklarer Arne Nielsen, der på frivillig basis har lavet alt forarbejde og indledende skitser til scenen.
Fleksibel konstruktion
Den overdækkede scene måler 3 x 6 meter og er designet med en udtræksskuffe med ekstra scenemoduler, så scenen på forholdsvis enkel vis kan udvides op til et areal på 30 kvm. Det gør den ekstra fleksibel i forhold til forskellige arrangementer. 
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 14. maj 2012
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block