Steffen Kretz holder foredrag om USA og Trumps betydning for verden - og Danmark

Image
Steffen Kretz gæster 6. marts Galten for et foredrag i Bio Huset.

Torsdag d. 6. marts kl. 19.00 får Bio Huset besøg af DR-journalisten Steffen Kretz til et højaktuelt foredrag om USA med Donald Trump som præsident – og hvad det betyder for resten af verden, og ikke mindst Danmark?

Bio Huset er gået sammen med Galten Bibliotek og Galten Kirke om foredraget i Bio Huset.

Steffen Kretz' foredrag tager publikum med på en tankevækkende rejse gennem det politiske klima i USA. Med indgående kendskab til amerikansk politik og samfund belyser Kretz, hvordan USA er endt på randen af opbrud og kaos, og hvad det betyder for os i Danmark.

Steffen Kretz er en institution indenfor dansk journalistik og er én af DR-s mest kendte og respekterede journalister.

Han har rejst i over 100 lande og boet ti år i udlandet som korrespondent i USA og Mellemøsten. Han har mødt og interviewet et hav af verdensledere fra Libyens diktator, Moammar Gadaffi, til tibetanernes overhoved, Dalai Lama, præsidenter fra både USA og Rusland, erhvervsikoner som Elon Musk og Bill Gate og mange andre.

Han har dækket krige og konflikter i Mellemøsten og Afrika, klimaforandringer fra Arktis til Amazonas, og snart sagt alle store begivenheder, som har præget vores verden i de sidste mange år. Undervejs er han trådt ind ad døren hos mennesker på alle kontinenter for at stille spørgsmål, som selv ikke deres nærmeste turde stille: Undrende, afprøvede eller bare nysgerrige. Alt sammen for at gøre os danskere klogere på verden omkring os.

Billetter á 200 kroner sælges hos Bio Huset. 

Læs Galten Folkeblad 1. januar 2024

Del på
Centrum Tøj

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block