Image
Rebecca de Carvalho e Silva Fuglsig spiller stemningsfuld cellomusik ved søndagens Allehelgens-gudstjenester i Harlev og Framlev kirker.
Alle helgens dag 1. november, vil højmessen i Framlev kirke kl. 10 og Harlev kl. 13 være en særlig mindegudstjeneste for de, der er døde i sognene i årets løb.
Cellist Rebecca Fuglsig og kirkernes organist Knud Haahr Bagger vil medvirke til at skabe en højtidelig stemning. Der spilles værker af Mieczyslaw Weinberg og J.S.Bach
Den dansk-brasilianske cellist, Rebecca de Carvalho e Silva Fuglsig, er uddannet cellist fra Det Jyske Musikkonservatorium. Derudover har hun studeret cello i Brasilien og i Paris. Hun har ved flere koncerter assisteret i Aarhus Symfoniorkester. Hun har sin debutkoncert fra solistlinjen på Det Jyske Musikkonservatorium d. 2. november.