Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis
Den nye Dagli'Brugs-skiltning er på plads, og uddeler Lars Jeppesen er klar til at slå dørene op til åbningsfest på lørdag.

Stjær Brugs "opgraderes" til Dagli'Brugs

Investering på op mod en halv million kroner i nyt inventar og kædeskifte til Dagli'Brugsen markeres med åbningsfest på lørdag.

Efter en årrække som LokalBrugs "opgraderes" brugsen i Stjær nu til Dagli'Brugs, hvilket indebærer et nyt look i butikken samt et bredere sortiment end hidtil.

»Vi har bl.a. fået et fag med glutenfri produkter, et fag med vegetarprodukter, og også udvidet vores sortiment med økologiske varer med tre reoler. Desuden er der kommet køkkenisenkram ind og flere plastprodukter,« fortæller brugsuddeler Lars Jeppesen.

Om baggrunden for kædeskiftet og den netop gennemførte omrokering og modernisering i butikken siger han:

»Vi har været inde i en god vækst de seneste to-tre år, og så har bestyrelsen besluttet, at de gerne ville investere i Stjær Brugs gennem at bruge en halv million kroner til modernisering, hvilket vi er virkelig glade for,« betoner Lars Jeppesen.

Det samme er kunderne:

»Vi har fået rigtig mange tilbagemeldinger fra kunder om, at det er blevet godt og at butikken virker større,« tilføjer Lars. 

Nyt inventar og nyt look

Rent fysisk er der kommet nyt inventar i vinafdelingen, der er rykket rundt på hele butikken, som generelt har fået et nyt look i henhold til Coops nyeste koncept.

»Kunderne skulle gerne få dækket en større del af deres indkøbsbehov i butikken end de førhen, da vi har fået et lidt bredere sortiment,« siger Lars Jeppesen.

Han oplever god opbakning fra byens borgere såvel som fra sine to fuldtids-kolleger Hanne Thygesen og Jette Christensen, der sammen med Lars udgør grundstammen i en stab, som tæller knapt 20 medarbejdere inklusive deltidsansatte ungarbejdere.

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 6. november 2018