Større udskiftning i vente hos Galten FS håndbold

Image
.

Med virkning fra generalforsamlingen i oktober, sker der en større udskiftning i ledelsen af Galten FS' håndbold-afdeling.

Baggrunden er, at såvel formand Susanne Harder, kasserer Lisa Kaalund Jensen, samt den turneringsansvarlige Palle Bækby alle stopper virket i klubben.

»Det sker efter en frygtelig masse år i klubben, men der skal også være en overgang og plads til nye ansigter i ledelsen. Vi er i gang med et længere overleveringsforløb til de nye ansvarlige lige for tiden,« forklarer Palle Bækby.

Trioen har alle en lang historik i klubben. Lisa Kaalund Jensen har gennem knapt 10 år været  kasserer, mens Susanne Harder har været med i over 30 år, heraf de seneste omkring 20 år som frivillig. De seneste 10 år har hun desuden været i bestyrelsen, heraf de seneste seks som formand. Palle Bækby har gennem 14 år været turneringsansvarlig.

Generalforsamlingen i Galten FS Håndbold finder sted tirsdag den 6. oktober. 

Læs Galten Folkeblad 22. juli 2026

Del på
Centrum Tøj

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block