Succes med nyt modeshow

Image
Succes med nyt modeshow
Søndag d. 22. april 2012 havde butikker i Galten Markedsføringsforening som en nyskabelse truffet aftale med Skovby Møbelfabrik om at afvikle årets forårsmodeshow i en produktionshal hos Skovby Møbelfabrik. Det blev en kæmpe succes med 300 publikummer. Gå på opdagelse i fotograf Per Thomsesn kavalkade over billeder både på catwalken i kulisserne. Foto: Per Thomsen
Modeshow trak 300 mennesker til Skovby Møbelfabrik til et sjovt og utraditionelt show.
Cirka 300 mennesker tjekkede søndag ind på Skovby Møbelfabrik for at lade sig underholde og inspirere af Galten-forretningernes bud på forårsmoden.
- Vejret var med os, så folk strømmede til. De hyggede sig og fik en oplevelse, der var anderledes end det traditionelle. Det var en ubetinget succes. Vi var meget glade for, at det var en stor velanskreven virksomhed som Skovby Møbelfabrik, der stillede plads til rådighed til showet, siger Henning Nielsen fra Galten Markedsføringsforening.
De mange gæster blev modtaget i Skovby Møbelfabriks showroom, hvor de havde mulighed for at kigge nærmere på Skovby Møbelfabriks produkter, alt i mens de fik serveret champagne og lidt smagsprøver på forskellige lækkerier fra Butik Aroma, der også havde sørget for flotte dekorationer på podiet.
I hjertet af Skovby Møbelfabriks produktionshal gik det derpå løs fra kl. 11 og to timer frem med friske, smilende og til tider dansende modeller på podiet, der viste et bredt udsnit af, hvad de medvirkende forretninger byder på netop nu. 
Mange i butikkerne
Med en kvik og veloplagt showmaster ved mikrofonen lod publikum sig underholde og inspirere, og undervejs var der flere heldige blandt tilskuerne, der på indgangsbilletten vandt flotte præmier fra forretningerne.
- Det er vores indtryk, at folk hyggede sig og fik meget inspiration med hjem fra den nyeste mode, siger Henning Nielsen, der mener, at succesen med det nye koncept giver yderligere mod til at gøre tingene anderledes.
- Det har også været interes
sant at lave det i samarbejde med en af de større lokale virksomheder. Det gav også folk en mulighed for at se nærmere på Skovby Møbelfabrik, siger Henning Nielsen, der har stor ros til virksomheden.
Repræsenteret på catwalken var Butik Kate, Jensine, Profil Optik Berger, Gi'Gaven og Butik Joan, der alle efter showet havde åbent frem til kl. 16 med specielle tilbud, og det var der mange kunder, der benyttede sig af.
Via linket 'Seneste billedgallerier' i højre side kan masser af fotograf Per Thomsens billeder fra modeshowet

 
 
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-