Vandpolospilleren Tobias Louis Quist Rasmussen kunne i weekenden løfte DM-trofæet sammen med sit hold Frem.
Folkebladet har tidligere berettet om vandpolo-spilleren Tobias Louis Quist Rasmussen fra Skovby – blandt andet da han som 14-årig blev udtaget til U15-landsholdet.
Nu er Tobias blevet 18 år og i weekenden vandt han DM i vandpolo i 1. division (den højeste liga i Danmark) med sit klubhold Frem i Odense.
Det er også i Odense Tobias har sin daglige gang siden han startede på ESAD-efterskole efter 9. klasse på Skovbyskolen.
I dag er han i gang med en uddannelse som social og sundhedsassistent med EUX som også er i Odense så han kan blive ved med at dyrke sin passion for vandpolo.
Herefter kan man jo håbe på, at Tobias kan føre vandpolosporten til barndomsbyen såfremt der kommer en svømmehal til Klank. For hvis man gerne vil have et barn der ikke bare kan svømme, men klare sig i vand, er vandpolo efter sigende sagen.
