Udvalget fandt, at andre projekter var bedre end Galten Energipark

Image
Arkivfoto: Colourbox

Med Økonomi og Erhvervsudvalgets prioritering af fem vedvarende energi-anlæg, er det mest omfattende blandt i alt 15 projektideer, Galten Energipark, der var tiltænkt placering mellem Galten, Høver, Storring og Søballe IKKE blandt dem som politikerne i udvalget vil arbejde videre med.

Men indebærer Økonomi og Erhvervsudvalgets prioritering, at tankerne om Galten Energipark endegyldigt er skrinlagt?

Dette vil en del læsere formentlig fundere over. Galten Folkeblad bad borgmesteren om at uddybe, hvad udvalgets prioritering indebærer?

»Det betyder at Økonomi og Erhvervsudvalget ikke har valgt at arbejde videre med Galten Energipark, da udvalget fandt, at der var andre bedre projekter.«

Er overvejelserne herom dermed lagt død?

»Økonomi og Erhvervsudvalget har valgt de fem projektideer som udvalget finder er de bedste af de indkomne ideer, og som vi ønsker at der skal arbejdes videre med ind i en borgerinddragende proces. Økonomi og Erhvervsudvalget har ingen planer med de projekter der ikke er valgt.

Kan de forventes at poppe op igen senere?

»Det skal du næsten spørge udviklerne om. Økonomi- og Erhvervsudvalget har ingen planer for de projekter, der ikke er valgt.  Det skal her også nævnes, at vi har besluttet, at der i første halvdel af 2026 laves en ny åben invitation til interessetilkendegivelser for VE i hele vores kommune, hvor alle kan indsende nye ideer. Hvilke ideer der så popper op til den tid, har jeg meget svært ved at svare på, og kan blot gentage, at vi ikke har planer for det,« siger Frands Fischer.

Og hvad med det omtalte biogasanlæg. Er/var det udelukkende relevant i forbindelse med en samlet Galten Energipark?

»Vi har udelukkende forholdt os til sol og vind. Så det har jeg svært ved at svare på,« slutter borgmesteren.

Læs Galten Folkeblad 27. november 2024

Del på
Jul På Torvet

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block