Image
Et kig ind i Herthas bageri. Foto: Finn Nordfeld
”Mad med Perspektiver” er et unikt samarbejde mellem landsbyråd, børnehave, skole, forældre, kommune og Levefællesskabet Hertha omkring en ny sund madordning til børn i Herskind. Ordningen træder i kraft ved årsskiftet.
I et åbent køkken midt i børnehaven Nordlyset i Herskind laver fire udviklingshæmmede mad sammen med to pædagoger.
Børnene tøffer rundt og leger, og følger med i madlavningen. Indimellem hjælper de til med at skrælle gulerødder eller forme boller. Det dufter af nybagt brød og varm mad. Børnene har vænnet sig til, at madlavningen og de udviklingshæmmede er en del af dagens rytme. Når klokken bliver 11 skal de alle spise sammen.
Samarbejde på tværs
Sådan bliver hverdagen for 50 børn, personale og de ansatte udviklingshæmmede, når madværkstedet ”Mad med Perspektiver” går i gang i 2. januar 2012. En madordning, som både forældre og personale i børnehaven og på skolen glæder sig til sammen med landsbyrådet, Skanderborg Kommune og Levefællesskabet Hertha.
Menneskelig forskellighed
Sammen har de den to år arbejdet på at finde den rette madordning. Det handler nemlig ikke bare om sund mad til børnene. Men også om pædagogik, integration af udviklingshæmmede og udnyttelse af ressourcer i lokalområdet.
Børnenes møde med de udviklingshæmmede giver dem forståelse for menneskelig forskellighed, er tanken.
Samtidig er madværkstedet et meningsfyldt arbejde for de udviklingshæmmede.
- Herskind ønsker som lokalområde at være og markere sig som et sted, hvor sundhed, pædagogik og accept af samfundets svage går hånd i hånd, forklarer Mogens Grejsen, der er formand for Landsbyrådet for Herskind-Skivholme.
Forældre bakker op
Ideen til samarbejdet om madordningen kommer fra Landsbyrådet, og blev taget i mod med åbne arme i børnehaven af både leder, pædagoger og forældre.
- Børnene får bedre mad end vi i første omgang blev tilbudt fra kommunen. Samtidig kan de deltage i madlavningen, og lære at dem, der ikke umiddelbart er ”som os andre”, faktisk ikke er så forskellige fra os. Dagligdagen med de udviklingshæmmede kan lære vores børn, at der er og skal være plads til alle, siger Torben Offersen, der er far til Maja, og formand for børnehavens bestyrelse.
Tæt på madlavningen
Som leder af Nordlyset ser Hanna Rasmussen også mange fordele ved den nye madordning:
- I dag har vores børn madpakker med, og det er fine madpakker, derfor skal vi tilbyde noget helt unikt, når vi laver om på det. Og det kommer vi til med den nye madordning. Børnene kommer tæt på madlavningen, de dufter, skræller og smager og lærer, hvad en pastinak eller et stykke grisekød er. De lærer, at mælken ikke kommer fra supermarkedet, men fra Herthas køer, som vi tit er på besøg hos. Samtidig lærer de rummelig og større tolerance ved at være sammen med de udviklingshæmmede hver dag, siger Hanna Rasmussen.
Friske grøntsager og eget mejeri
Køkkenværkstedet drives i et tæt og formaliseret samarbejde mellem børnehaven Nordlyset og levefællesskabet Hertha, der i forvejen har flere beskyttede værksteder for udviklingshæmmede. Her er blandt andet gartneri, bageri, dyrehold og et mejeri, der laver mælk, fløde, smør og andre mejeriprodukter. Fødevarer der vil indgå i madværkstedets retter.
Som alle andre offentlige køkkener og Herthas øvrige værksteder lever madværkstedet op til sundhedsmyndighedernes krav og vejledninger, ligesom de ansatte har hygiejnekursus, som loven foreskriver.
Omvendt integration
Hertha ligger et par kilometer fra børnehaven, og er et organiseret fællesskab med 130 beboere, hvoraf 20 er voksne udviklingshæmmede.
Omvendt integration eller inkludering mellem udviklingshæmmede og såkaldt normale er grundtanken i fællesskabet.
Nogle af Herthas såkaldt normale beboere både bor og arbejder i fællesskabet, mens andre kun bor her og har deres arbejde andre steder.
Hertha modtog for en måned siden en pris fra Skanderborg kommune som anerkendelse for sit arbejde med omvendt integration.
Del på
I et åbent køkken midt i børnehaven Nordlyset i Herskind laver fire udviklingshæmmede mad sammen med to pædagoger.
Børnene tøffer rundt og leger, og følger med i madlavningen. Indimellem hjælper de til med at skrælle gulerødder eller forme boller. Det dufter af nybagt brød og varm mad. Børnene har vænnet sig til, at madlavningen og de udviklingshæmmede er en del af dagens rytme. Når klokken bliver 11 skal de alle spise sammen.
Samarbejde på tværs
Sådan bliver hverdagen for 50 børn, personale og de ansatte udviklingshæmmede, når madværkstedet ”Mad med Perspektiver” går i gang i 2. januar 2012. En madordning, som både forældre og personale i børnehaven og på skolen glæder sig til sammen med landsbyrådet, Skanderborg Kommune og Levefællesskabet Hertha.
Menneskelig forskellighed
Sammen har de den to år arbejdet på at finde den rette madordning. Det handler nemlig ikke bare om sund mad til børnene. Men også om pædagogik, integration af udviklingshæmmede og udnyttelse af ressourcer i lokalområdet.
Børnenes møde med de udviklingshæmmede giver dem forståelse for menneskelig forskellighed, er tanken.
Samtidig er madværkstedet et meningsfyldt arbejde for de udviklingshæmmede.
- Herskind ønsker som lokalområde at være og markere sig som et sted, hvor sundhed, pædagogik og accept af samfundets svage går hånd i hånd, forklarer Mogens Grejsen, der er formand for Landsbyrådet for Herskind-Skivholme.
Forældre bakker op
Ideen til samarbejdet om madordningen kommer fra Landsbyrådet, og blev taget i mod med åbne arme i børnehaven af både leder, pædagoger og forældre.
- Børnene får bedre mad end vi i første omgang blev tilbudt fra kommunen. Samtidig kan de deltage i madlavningen, og lære at dem, der ikke umiddelbart er ”som os andre”, faktisk ikke er så forskellige fra os. Dagligdagen med de udviklingshæmmede kan lære vores børn, at der er og skal være plads til alle, siger Torben Offersen, der er far til Maja, og formand for børnehavens bestyrelse.
Tæt på madlavningen
Som leder af Nordlyset ser Hanna Rasmussen også mange fordele ved den nye madordning:
- I dag har vores børn madpakker med, og det er fine madpakker, derfor skal vi tilbyde noget helt unikt, når vi laver om på det. Og det kommer vi til med den nye madordning. Børnene kommer tæt på madlavningen, de dufter, skræller og smager og lærer, hvad en pastinak eller et stykke grisekød er. De lærer, at mælken ikke kommer fra supermarkedet, men fra Herthas køer, som vi tit er på besøg hos. Samtidig lærer de rummelig og større tolerance ved at være sammen med de udviklingshæmmede hver dag, siger Hanna Rasmussen.
Friske grøntsager og eget mejeri
Køkkenværkstedet drives i et tæt og formaliseret samarbejde mellem børnehaven Nordlyset og levefællesskabet Hertha, der i forvejen har flere beskyttede værksteder for udviklingshæmmede. Her er blandt andet gartneri, bageri, dyrehold og et mejeri, der laver mælk, fløde, smør og andre mejeriprodukter. Fødevarer der vil indgå i madværkstedets retter.
Som alle andre offentlige køkkener og Herthas øvrige værksteder lever madværkstedet op til sundhedsmyndighedernes krav og vejledninger, ligesom de ansatte har hygiejnekursus, som loven foreskriver.
Omvendt integration
Hertha ligger et par kilometer fra børnehaven, og er et organiseret fællesskab med 130 beboere, hvoraf 20 er voksne udviklingshæmmede.
Omvendt integration eller inkludering mellem udviklingshæmmede og såkaldt normale er grundtanken i fællesskabet.
Nogle af Herthas såkaldt normale beboere både bor og arbejder i fællesskabet, mens andre kun bor her og har deres arbejde andre steder.
Hertha modtog for en måned siden en pris fra Skanderborg kommune som anerkendelse for sit arbejde med omvendt integration.
