Unge på sommercamps med Rotary

Image
Unge på sommercamps med Rotary
Christian Brændgaard, Signe Bøtker-Nielsen og Laura Skov Nørby er udvalgt til at deltage i internationale short term-camps, udsendt af Galten-Skovby Rotaryklub.
På seneste møde i Galten Skovby Rotary Klub var der besøg af tre lokale unge, som  er udvalgt til at deltage i sommerens Short Term Camp. 
Et af Rotarys  formål er bl.a.  at udsende unge til deltagelse i internationale camps, hvor de møder og er sammen med andre unge fra forskellige lande.
Short Term-udsendelserne har vist sig at være meget udbytterige og lærerige for de unge, der udover en rigtig  god oplevelse også får etableret mange nye venskaber og indsigt i andre kulturer mv.
Galten-Skovby Rotary Klub havde i år bedt repræsentanter fra GFS indstille to af deres unge aktive medlemmer, som via deres indsats i GFS har gjort sig særlig fortjent til oplevelsen.
Derudover har Rotary via egne medlemmer, indstillet en person. De tre unge er :
Christian Brændgaard læser til daglig på produktionsskolen i Silkeborg. Han skal på short term-camp i Holland og er udvalgt via GFS håndboldafdeling, hvor han har været meget aktiv, senest også som håndboldtræner for U10 drenge.
Laura Skov Nørby er 16 år går og  p.t. går på efterskole. Hun er udvalgt af gymnastikforeningen under GFS, hvor hun har været aktiv træner siden hun var 10 år. Laura skal til Schweiz.
Signe Bøtker-Nielsen bor i Ry, er 16 år og ivrig rytter. Har egen hest som hun bruger en del af fritiden på ridning. Signe er indstillet af et af Rotarys egne medlemmer. Hun skal til den tyske storby Dresden.
Læs Galten Folkeblad 19. juni 2018
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-