Ungt ensemble spiller middelaldertoner

Image
De fem medlemmer af Götterfunken fortolker melodier og tekster som er blevet overleveret fra middelalderen.

Lørdag d. 14. september kl. 15.00 kan man i Framlev kirke opleve middelaldermusik. Det sker som led i de aktivitetsmættede middelalderdage.

Ensemblet Götterfunken spiller og synger musik fra middelalderen – musik der er så gammel, at den næsten lyder ny.

I Götterfunkens fortolkning af de overleverede melodier og tekster søger de fem musikere at gøre musikken varieret og farverig.

Det er fortrinsvist sydeuropæiske toner, man vil få at høre til koncerten, fra smukke, franske troubadoursange fra 1100-tallet, livlige, italienske dansemelodier og spanske mirakelviser om Jomfru Maria fra 1300-tallet til flerstemmig sang fra 1400-tallet, hvor det begynder at smage af renæssance.

Götterfunken består af: Camilla Nicolaisen: sang, Laura Marie Klindt Nielsen: fedel, sang, Ursula Frederikke Pedersen Klindt: mauracho, viola da gamba, sang, Frantz Nicolaus Klindt Nielsen: tromme, percussion, sang samt Christiane Sophia Klindt Nielsen: blokfløjter, sang.

Alsidige aktiviteter

Koncerten lørdag kl. 15 er blot et af indslagene ved middelalderdagene i Framlev lørdag kl. 10-18 og søndag kl. 10-16 med alsidige aktiviteter for alle aldre på den store plæne ved kirkehuset, Kirkesvinget 3B i Harlev.                                             

Læs Galten Folkeblad 11. september 2024

Del på
PF Biler

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block