Fredag aften kort før kl. 20.00 forsøgte to personer at stjæle en taske fra et bryggers på Skrænten i Galten, men da gerningsmændene blev anråbt, tabte de tasken og stak af.
En privat postkasse på Hørslevvej i Skovby samt en Post Danmark postkasse ved Dagli'Brugsen i Stjær er anmeldt ødelagt af fyrværkeri i forbindelse med nytåret.
Ved at forvirre medarbejderne og aflede disses opmærksomhed, lykkedes det torsdag ved 20.40-tiden en cirka 25-årig mand at stjæle syv kartoner cigaretter hos Fakta i Galten.