Søndag kl. 12.32 forulykkede en motorcykel med to personer på vejen Ved Dammen i Låsby.Regn havde gjort vejen glat, hvorfor motorcyklen skred ud for føreren, en 59-årig mand fra Hammel.
Onsdag ved 16-tiden rykkede en patrulje ud til en lejlighed ved Torvet i Galten. Her var to kvinder blevet stærkt uenige, angiveligt angående ejerforholdene omkring en mobiltelefon og en iPad.
På et tidspunkt mellem torsdag kl. 14 og fredag kl. 9.30 brød tyve ind i en bygning ved Låsby Skole og stjal tre motocross-maskiner samt diverse værktøj.
Fredag kl. 12.57 blev der slået alarm angående brand i motorvej-rabatten et sted på strækningen mellem Kalbygård-rastepladsen og motorvejsafkørslen ved Låsby.