Image
Arkivfoto: Rigspolitiet
Søndag kl. 06.50 modtog politiet anmeldelse om et trafikuheld på Kollens Møllevej sydøst for Stjær.
Her havde en 19-årig mandlig bilist fra Skanderborg mistet herredømmet over sin bil, der var endt 20 meter inde i et buskads.
Manden sad fastklemt, men det var ham selv der kunne slå alarm og mandskab fra Østjyllands Brandvæsen fik manden frigjort, hvorefter han blev kørt til Skejby Sygehus.
Manden var umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade ved uheldet.